Specialist til administration og udvikling af kommunens betalingsløsninger i Center for Finans og Indkøb

Søg jobbet

Økonomi
Fuldtid
Fastansættelse

Er du proaktiv og tager ejerskab for dine opgaver? Vil du være en del af et team med stor faglig viden?

Introduktion til rollen
Københavns Kommune har som landets største kommune et omfattende setup omkring administration af betalingsløsninger, bankkonti og betalingsaftaler på tværs af kommunens syv forvaltninger. Opgaverne er forankret i teamet og understøtter en sikker og effektiv håndtering af kommunens betalingsinfrastruktur. Som specialist har du sammen med teamet ansvaret for den daglige administration og et indgående produktkendskab til kontorets betalingsløsninger og tilhørende banksystemer.

Rollen spænder over en bred opgaveportefølje og kræver stor koordinering, stærk systemforståelse og evnen til hurtigt at sætte sig ind i nye løsninger. Du samarbejder tæt med brugere i kommunens forvaltninger, Danske Bank samt interne samarbejdspartnere – herunder teamet bag et af Danmarks største ServiceNow-setup.

Du bliver en del af et team med stor faglig viden om kommunens betalingsløsninger. Vi søger en specialist, der trives i en bred rolle, som tager ejerskab for sine opgaver og motiveres af at yde en høj service over for både kolleger og brugere. Du er proaktiv i din opgaveløsning og har et godt blik for, hvornår en problemstilling kan løses selvstændigt, og hvornår den bør eskaleres.

Centrale ansvarsområder
Administration af betalingsløsninger

  • Administration af betalingsløsninger og relaterede ad hoc-opgaver
  • Sikre et indgående produktkendskab til kontorets betalingsløsninger og systemer
  • Tilegne dig viden om nye systemer og anvende værktøjer som ServiceNow, dokumentadminstationssystem eDoc og bankens administrationssystem til at understøtte administrationen

Bruger- og interessenthåndtering

  • Balancere brugernes behov med de rammer og muligheder, der følger af bankens løsninger og de interne systemer
  • Yde kvalificeret vejledning til brugerne i forvaltningerne og kolleger i kontoret
  • Vurdere, hvornår problemstillinger kan løses i driften, og hvornår de skal eskaleres

Udvikling og forbedringer

  • Bidrage til udvikling af processer og systemunderstøttelse på bankområdet
  • Bidrage konstruktivt med idéer og udfordre eksisterende arbejdsgange, når der er potentiale for forbedringer

Vi forventer, at du tager ejerskab for dine opgaver og følger dem til dørs. Du arbejder proaktivt, samarbejder konstruktivt med både kolleger og eksterne interessenter og møder brugerne med en serviceminded og imødekommende tilgang. Samtidig har du dømmekraft til at arbejde selvstændigt og være selektiv i, hvornår en problemstilling bør eskaleres.

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • Mulighed for at udvikle dig og gøre en forskel for vores brugere
  • Kolleger og ledere, som har fokus på det gode samarbejde og høj medarbejdertilfredshed
  • Et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi er ambitiøse på vores faglighed og opgaveløsning
  • Afvekslende opgaver og mulighed for indflydelse
  • Mulighed for kurser og kompetenceudvikling i jobbet
  • Fleksibilitet i forhold til arbejdstider og hjemmearbejdsdage
  • Aktivitetsbaseret indretning med plads til både samarbejde og fordybelse
  • En moderne arbejdsplads tæt på Fuglebakken Station med kantine- og massageordning

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen med ønsket tiltrædelse den 1. november 2026. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Tim Høpfner Christensen på 23 30 43 41.

Søg via linket senest onsdag den 16. september 2026

Koncernservice er en professionel serviceorganisation
I Koncernservice har vi et stærkt fagligt miljø med kompetente og specialiserede medarbejdere inden for finans, økonomi, løn, indkøb, ESG, forsikring, HR og personalejura. Vi udvikler konstant vores kompetencer og faglighed for at kunne forenkle arbejdsgangene, når vi etablerer nye teknologiske løsninger på tværs af kommunen. Og vi insisterer på, at vores løsninger skaber en reel effekt hos vores brugere på den længere bane. Vi er ca. 750 medarbejdere, der løbende er i dialog med kommunens syv forvaltninger og ca. 45.000 medarbejdere. Vi er med andre ord et administrativt samlingspunkt, der skal sikre en effektiv og intuitiv digital administration for hele Københavns Kommune. Mød os på www.koncernservice.kk.dk.